FAQ

Tekniske spørgsmål

Contec Coating er en højstyrkebetonbinder og ikke en microcement. Det betyder, at slutstyrken og vedhæftningen på underlaget er ekstremt stærkt ift. en microcement.
Dog fungerer Contec Coating, ligesom microcement, som en betonmaling, der nemt kan påføres med alle former for redskaber. 

Derudover er Contec Coating langsomt hærdende, hvilket giver en længere arbejdstid (2-4 timer). En anden unik egenskab er, at der kun skal tilføjes vand, og så er du klar til at gå i gang.

Contec Coating kan påføres stort set alle faste underlag. Dette inkluderer bl.a.:
– MDF/spånplade/krydsfinér
– Laminat
– Stål
– Marmor
– Terrazzo
– Beton
– Klinker (husk her at spartle mellem fuger inden påføring for plan overflade)
– Træ – dog frarådes anvendelse på trægulve med samlinger
Husk, at der altid skal påføres vores primer inden Contec Coating for at sikre at coatningen hænger ved.
*Dette er generelle anvisninger. Er du i tvivl kan du tjekke vores guides eller skrive til coating@contecgroup.dk hvor vi altid står med gode råd og vejledning.

Ja, Contec Coating kan anvendes i vådrum. 
Dog er produktet ikke MK-godkendt, hvilket betyder, at underlaget skal være godkendt til vådrum. 

Derudover har vi vores anbefalede sealere til vådrum, som sikrer betonoverfladen. 

Du kan læse mere om vores vejledning til vådrum i instruktionsguiden “En guide til der perfekte overflade”, som du finder lige her.

Vi anbefaler minimum 2 og maks 4 lag coating. Bliver overfladen for tyk vil det revne.

Vi anbefaler altid at første lag påføres med malerrulle for at give et tyndt men dækkende lag.

Som udgangspunkt starter man med at prime overfladen, hvorefter man lægger første dækkende lag. Om man vælger at slibe mellem hvert lag er op til en selv (afhængigt af, hvor blød en overflade man vil have).

Efter sidste lag slibes overfladen og påføres sealer. Herefter kan du nyde dit gør-det-selv projekt. 

*OBS: fremgangsmetoden afhænger af projekttype – bl.a. kan der være ekstra processer i vådrum.

Begge Contec Coating produkttyper, PURE og RUSTIC, kan anvendes på vandrette og lodrette flader. Samtidig kan du anvende alle typer redskaber til påføring. Vi har angivet vandmængden, der skal tilføjes for at opnå den konsistens, som passer til de forskellige typer projekter. 

Det gode ved, at der kun tilføres vand er, at du kan tilføje mere vand eller pulver til blandingen hvis det er blevet for tykt/tyndt. Dette skal dog gøres lige når blandingen er rørt færdig.

Primerens funktion er at skabe en overflade som binder betonen til den overflade der coates. Derfor er primeren ekstrem vigtig, da man ellers risikerer, at betonen skaller af efter den er hærdet.

Ja, du kan sagtens anvende Contec Coating på et gulv, der har gulvvarme. 
Dog anbefaler vi, at gulvvarmen slukkes, når produktet påføres.

Det påføringsredskab du vælger afgører det færdige udtryk. Under Instruktioner kan du se forskellen på malerrulle, spartel, glittebræt og svamp.
Samtidig skal du huske, at beton er et levende materiale, og derfor vil mange ting kunne påvirke resultatet. Herunder temperatur, kalkmængde i vandet, fugten i luften, tykkelsen du påfører, vandmængden osv. 
Derfor vil hvert resultat have sine egne karakteristika.

Contec Coating kan ikke anvendes direkte på klinker og fliser, da man først skal gøre underlaget plan. Til det formål har vi udviklet CC FILLER og CC FILLER FIBRE, der er et materiale beregnet til at udspartle fuger og ujævnheder. Samtidig kan man med CC FILLER skabe et jævntsugende underlag, som er den optimale base for Contec Coating.

Generelle spørgsmål

Overfladen afhænger af hvordan sidste lag er påført samt hvilken type Contec Coating du har valgt (grov/fin). Vi anbefaler altid, at første lag er påført med rulle for at få et dækkende lag. Når man er klar til sidste lag kan man vælge redskab alt efter hvilket udtryk man ønsker at opnå.
Se udtrykket på de forskellige overflader her

Kvadratmeterprisen afhænger af, hvor mange kg du køber, og svinger derfor fra 124 kr/m2 ved køb af en 2,5 kg. spand til 92 kr/m2 ved køb af en 20 kg. sæk.

Ved køb af Contec Coating medfølger en efterbehandling, der lukker betonen, så det er nemt at holde rent. Vi anbefaler dog at man ikke anvender syreholdige rengøringsmidler, og at  du vedligeholder bordpladen med CC Care, der er vores plejesæbe, ca. hver tredje måned. 

Vi har som udgangspunkt fire standardfarver – tre i grå nuancer samt en knækket hvid. Ønsker du en anden farve, kan specialfarver laves med et tillæg. Kontakt coating@contecgroup.dk for mere info.

Ja, Contec Coating kan få konsistens som maling, og er derfor så nem at påføre. Hele processen indeholder en priming, påføring, slibning og efterbehandling. Det giver dog forskellige overflader alt efter hvordan du påfører sidste lag, altså om du anvender rulle, svamp, spartel eller andet.

Du kan sagtens skære i det efter påføring. Er det anvendt på en væg kan du også bore huller i væggen efterfølgende. Vi anbefaler dog at man påfører malertape i det område, der skal bores eller skæres. 

Contec Coating skal påføres umiddelbart efter omrøring med vand. Derfor er det vigtigt, at man kun blander den mængde coating af gangen, som man skal bruge til hvert enkelt lag. 

Contec Coating skal kun tilføjes vand, og derfor er der ikke nogen kemikalielugt ved produktet. Man behøver altså ikke, som i et rum, hvor man har brugt maling, lufte ud i flere dage, før rummet kan tages i brug.

Ja. Vi har samarbejdspartnere i hele Danmark. Send os en mail på coating@contecgroup.dk med dit postnummer, så kan vi sætte dig i kontakt med en håndværker, der er vant til at arbejde med Contec Coating.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.